lørdag den 31. august 2013

Preview: "Nordisk Jul" i jute, strik & flet til mørke dage...


Preview: Nye skønne fyrfadsstager & lanterner i jute, flet og strik. Her samlet i skønne gyldne naturfarver... Kommer i butikken indenfor få dage... Fotografen knokler så s... springer :)

Go' lørdag
Bettina

fredag den 30. august 2013

Søde bloklys med prikker til aftenhyggen...

 
Nye søde bloklys med fine prikker i butikken nu. Findes i flere søde pasteller og flere motiver end vist nedenfor.

 

Gå direkte i butikken her: www.cutechristmas.dk

Rigtig god weekend :)
Bettina

onsdag den 28. august 2013

"Stressed is desserts spelt backwards"

Kilde: dearmonet.tumblr.com

Efter en veloverstået flytning samt lidt sommerferie sydpå, er vi nu tilbage på kontoret. Vi får dagligt besøg af fragtmænd med alle de nye skønne efterårsvarer og ikke mindst julevarer! Bare vent det bliver så vildt, smukt og fantastisk...

Midt i den dejligt hektiske stemning i vores nye firmaregi med kasser og nye varer overalt, faldt jeg lige over ovenstående billede med de vise ord: "Stressed is desserts spelt backeards". Er den ikke skøn? Jeg bliver simpelthen nødt til at få den sat i ramme eller skrevet på et spejl i vores indgangsparti :)

Ha' det skønt
Knus Bettina

mandag den 29. juli 2013

Alt det nye julepynt kræver bare...

Vi får så vanvittig meget julepynt på lager snarest, så nye lokaler var en nødvendighed. Vi rykker derfor fra Rungsted til Kvistgård, og glæder os til at komme på plads. De gode nyheder er, at du får mulighed for at komme forbi og se vores mange varer i vores nye showroom, der åbner til efteråret. Du skal nok høre mere, så snart det er klar.

Puha at pakke et helt firma ned, alle varer -  kontor - pakkefaciliteter - showroom osv. og flytte i sommerheden var ren workout. Men det hjalp at vi fik Espergærde Flytteforretning til at hjælpe, for de er bare så hurtige, dygtige og altid med et smil på læben. Så hvis du skal flytte og hører til i Nordsjælland, så anbefaler jeg stærkt dem (se mere http://www.espergaerdeflyt.dk/)
 
 
Lige et billede af vores nye hjem dengang det endnu var tomt. Så snart vi er kommet på plads loader jeg nogle nye billeder op.
 
Varme flytteknus
♥ Bettina

søndag den 21. juli 2013

Julemændenes Verdenskongres fejres lige nu på Dyrehavsbakken...

I mere end 50 år er julemændene mødtes til den årlige Verdenskongres for julemænd på Dyrehavsbakken. Kongressen starter i morgen mandag d. 22. juli og slutter onsdag d. 24. juli 2013.
 
Det vigtigste formål med kongressen er at fastlægge datoen for juleaften i år! Jep - kan godt se lidt enighed om det vil være smart, resultatet forventes offentliggjort ved kongressens afslutning.
 
Heldigvis er der også juleshow på Friluftsscenen, juleoptog gennem Bakkens gader og meget mere. Se linket til Dyrehavsbakkens julekongres program her.
 
Lidt julespas og nissehuer kombineret med en vaffelis og lidt solskin, lyder da rimelig sjovt for både store og små juleentusiaster :) Og husk der er 155 dage til juleaften, hvis altså julemændene bliver enige om den 24. dec.
 
Kilde: Bakken.dk

Kilde: Bakken.dk
 
Sommer juleknus fra
♥ Bettina


tirsdag den 18. juni 2013

Sten med fjer, sommerfugle & blade...

Sten, sten og atter sten med skønne motiver. Specielt den med fjeren er lækker. Forestiller mig at have en enkelt eller få dekorerede sten liggende sammen med almindelige smukke sten i en høj glasvase eller hængende i et reb i sommerhuset. Tror det kunne blive helt perfekt :)


 
Kilde: http://miss-milk.tumblr.com/
 
 
Skal da lige en tur ud på stenjagt igen...
 
Knus
♥ Bettina

fredag den 14. juni 2013

Smukke sten til lys på bordet...

Sten på stranden - find et par til havebordet og gem dem til julebordet - men hvorfor? Jooo... Jeg er begyndt at se efter smukke sten. I første omgang var jeg "fundne-stenskatte-holder" for min snart 3 årige flittige "stenfinder" søn Alexander. Men nu vandrer mine egne øjne altså også henover sten på stranden, i skoven ja alle steder faktisk. De er super lækre bare til dekoration på fade og i skåle eller som nedenfor med kertelys i. Genial ide som jeg bare må prøve af.
 Kilde: this-is-the-thyme.tumblr.com

Skøn weekend...
 ♥
Bettina


tirsdag den 28. maj 2013

PINK med pink på....

PINK - jeg bli'r glad bare af at sige det højt, for pink skal altså siges højt. Ikke hviskes... Alt det pink boliginteriør, der er fremme nu fortsætter heldigvis til efteråret og så sandelig også til jul. Så er du "pink-lover" så husk at gemme dine "naturskatte" fra stranden og skoven, fx de smukke sten, kogler, agern, træstykker og flotte grene - og spray dem PINK . Det ser fx sådan her ud...

Kilde: craftawl.com
 
Men vent ikke med at spraymale dem til vinter, for nymalede mesterværker kan altså godt lugte lidt tid. Så giv dem en omgang her til sommer, og brug dem evt. allerede nu. Et par pink sten til sommerlanternen er da lækkert.
 
Jeg har selvfølgelig også bestilt en masse skønt pink pynt til efteråret, men det er en anden sag vi venter lidt med til en anden dag.
 
Pink hilsner
 ♥
Bettina


mandag den 13. maj 2013

Søde hvide bordløbere - den nemme vej til smuk borddækning

Hvis du elsker et smukt bord til festlige stunder, så prøv lige at kigge med. Jeg har netop fået en stribe skønne bordløbere med yndige motiver på butikken. De har søde helårsdesign, så du kan nemt bruge dem sommer & vinter. De er alle i hvide & sølv farvenuancer, på gennemsigtig bund.

Det seje ved løberne er, at de på få sekunder piffer din borddækning op, og det eneste du skal gøre er, at rulle den ud over bordet. Voila...! - og.. og.. og.. så kan den genbruges eller overgå til dekoration på opslagstavlen, som bagside på fotorammer, bruges til gaveindpakning osv. De sælges i metermål, og kan nemt justeres selv bare med en køkkensaks.

 Prøv lige at se nogle af rullerne her...




Jeg har selv lige lavet et forårs fødselsdagsbord med en sart lilla dug underst og så den nederste hvide roseløber oven på. Hertil sart lilla servietter med nogle søde uægte lavendelgrene bundet omkring og resten hvidt tilbehør, dvs. service, lys osv. Jaja tænker du lavendler og roser, men det fungerede faktisk ret godt sammen.

Ha' en fantastisk mandag :)
 ♥
Bettina

PS. Direkte link: Se alle løberne i butikken her

fredag den 10. maj 2013

Glæden ved bloklys...

Hvorfor nu det?!?! Old news?!?! Ja men....

Jeg elsker bloklys. De brænder længe, er forholdsvis sikre, vælter ikke og findes i så vanvittig mange forskellige designs. Jeg elsker også at de nemt kan placeres i lanterner, hurricanes eller bare på bordet "au naturel". Jeg vil selvfølgelig gerne slå et slag for de første muligheder, da jeg netop har fået nye skønne varer på lager, og har knipset et par fotos.

Så mens de fleste mest har øje for forår og sandalvejr, så sidder jeg omringet af de første julevarer og helårsvarer til den kommende sæson, og jeg elsker det. Der kommer så utrolig mange super lækre nyheder, som jeg glæder mig til at vise dig. Skal dog nok være blid og starte med en helt ikke-glimmer-juleagtig helårs lanterne... :)

Så mon ikke det er på tide med et preview? Jo for den da...


Den hvide lanterne med fine detaljer, synes jeg, vil se super sød ud både på en bænk i indgangspartiet, på spisebordet eller stående på gulvet/jorden. Husk dog at den er i metal og vil ruste hvis den står ude i regn & pjask.

En lille reminder, som du sikkert godt ved, så strø lige lidt sand eller lignende i bunden af dine lanterner. Bare et tyndt lag. Så slipper du for at fjerne dryppende stearin fra bunden med neglene. Nemt, neglebeskyttende og dekorativt.

Ha' en fantastisk fredag.
 ♥
Bettina

PS: Direkte link til den hvide lanterne er her

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...