mandag den 27. oktober 2014

Ideer til gaveindpakning - sort & hvidt

 
Credit: elisabethheier.blogspot.hu og linprobable.tumblr.com

I dette blogindlæg vil jeg vise dig ideer til gaveindpakning med brug af sort/hvid jutegarn og sejlgarn. Jeg synes altid det er sjovt at gøre lidt ekstra ud af gaveindpakningen, for gaverne skal ofte ligge fremme i nogen tid både hjemme hos os i julemåneden og også selve juleaften. Jeg nyder også selv en smukt indpakket gave, så hvorfor ikke overraske gavemodtageren med en personlig indpakning.
 
Der er dog grænser for galskaben mht. pakkerne til børnene i vores hus, da Fætter BR papir er et stort hit - So be it!
 
Øverst faldt jeg over den søde roset, der nemt kan bindes fast med garnet i samme farve eller en med kant. De sort/hvide farver giver en visuel ro, så gaverne kan nemt være del af din juleudsmykning liggende i en kurv eller på et fad, indtil de skal gives.
 
Nedenunder er pakkerne blot dekoreret med logo mærker, der nemt kan printes ud på egen printer. Brug fx en Avery label og download skabelonen gratis online og skriv så dit eget julemotto, julehilsen eller digt herpå og klæb den på pakken. Tilføj evt. lidt pynt - og vupti har du en sød og personligt indpakket gave.
 
credit: ellinee.com  og greigedesign.blogspot.com


credit: nordicdesign.ca og elisabethheier.blogspot.dk
 
Hvis du mangler sort & hvid jutegarn som vist herunder så klik her:
 

 
Det findes også i rød/hvid, mint/brun, natur og rosa, se mere her: Bånd

Rigtig god fornøjelse med dine gaver :)
Knus Bettina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...